Rokketand

Resume: 
Katrine har tabt en tand og ønsker sig en kattekilling, som kan trøste hende, da forældrene altid skændes. Tandfeen må have hørt forkert, for næste morgen ligger der en kæmpe tiger i Katrines seng. Forældrene er ikke begejstrede, for de er bange for, at fru Ingerslev opdager det og sladrer til viceværten, der vil sladre videre til husejeren hr. Propp. Tigeren får hurtigt forældrene til at holde op med at skændes, og den brokkende fru Ingerslev, viceværten og hidsige hr. Propp bliver alle spist af tigeren. 

"Rokketand" er en billedbog af Kim Fupz Aakeson fra år 1999. ”Rokketand” er fyldt med humor, grotekste ting, alvor og en masse gode sjove billeder, som man også kender fra hans andre billedbøger. 
"Rokketand" foregår hos en familie, hvor far og mor altid skændes. Meget tit i Kim Fupz Aakesons tekster har familierne et dårligt forhold til hinanden som i "Raftehegn" (Hvor faren slår moren), "Renehjerter" (Hvor sønnen bla. dræber moren) og så "Rokketand". (Hvor familien skændes). Som sagt bruger Kim Fupz Aakeson meget humor i sine tekster. Hans humor er ikke jokes, men mere nogen ting der er så grotekste, at de bliver sjove. Og sådan er det også i "Rokketand". Den brokkende nabo fru Ingerslev kommer ind i deres lejlighed rigtigt sur. Tigeren kan ikke lide folk der taler hårdt til hinanden, så tigeren spiser fru Ingerslev. En anden grotekst ting er at det overhovedet ikke påvirker moren at tigeren spiser de tre mennesker, men at hun faktisk synes det var godt.

Der bliver i "Rokketand" gjort rigtig meget brug af dialoger og talesprog. Næsten hele historien bliver fortalt med dialoger, som sammen med billederne også, gør teksten meget barnlig. Faktisk er dialogerne tæt på at fylde halvdelen af alt teksten i bogen. Kim Fupz Aakeson gør, ligesom i mange af hans andre bøger, meget brug af talesprog. Ord som "Osse" og "Lisså" er ord man ser meget i hans tekster. Da bogen er en billedbog er der nødt til at være en tegner. Kim Fupz Aakesons billedbøgers billeder bliver næsten altid tegnet af Otto Dickmeiss, og det er "Rokketand" også. Otto Dickmeiss tegner meget barnligt, men formår alligevel at gøre det sjovt til alle aldre. Fx er der et billed på side 12 hvor moren holder faren oppe i luften og side 17 hvor tigeren spiser Fru Ingerslev, og hvor det er det groteske, der bliver sjovt. I billedbogen "De grimme børn" er der også en skjult sjov detalje på kontordamens bluse (Som i kan se på billedet) hvor der står: "Jeg elsker bræk" (Oversat til dansk)